Danmarkistan
Farshad Kholghi er dagens klummeskribent
»Hvorfor er der ikke buddhister eller hinduer, der skaber sig som vilde og
sætter Danmark i brand?«Er du enig?
Published 2008-02-20 07:58
Min kommentar:
Hvorfor ser vi ikke gennem
offertænkningen? Når ofre bliver aggressive og appellerer til skyldfølelse -
et mægtigt våben - hvorfor falder vi som fluer for det?? Vi kan åbenbart
ikke magte kombination af aggression og at give andre skylden. Jeg kender
det så godt blandt stofmisbrugere. Men man hjælper mennesker bedst ved at
give dem et positivt ansvar - også i forhold til det unge: De skal vise sig
værdige til respekt de skal uddanne sig og bidrage til samfundet - være
stærke og pålidelige. Jeg har aldrig set nogle andre grupper, det være sig
grønlændere, misbrugere, amerikanere, nordmænd, tyskere, vietnamesere som
har reageret på samme måde. Og desuden - når man angriber en kultur som
muslimerne gør - får man også et tilsvarende modsvar. .
Endnu en gang løber lømlerne rundt i hele landet og sætter ild til deres egen fremtid. De bliver omtalt som frustrerede unge mennesker. De akademiske eksperter forsøger – indbildsk – at forklare problematikken som frugten af den såkaldt voksende ulighed i samfundet og danskernes intolerance over for disse ‘berigende’ etniske indslag i dette multikulturelle cirkus.
‘Det, de har brug for, er flere fritidsklubber’, lyder det fra gamle pædagoger, der i en tåget hash-rus har mistet kontakten til realiteterne og tror, at de befinder sig i musicalen ‘Hair’.
Disse andengenerationsindvandrere med muslimsk baggrund er ganske enkelt hjernevaskede. Gentagne gange fortæller imamerne eller de religiøse integrationskonsulenter dem, at Danmark hetzer muslimerne.
Deres parole er, at racisme og islamofobi er grunden til al den ballade. At ytringsfrihed generer deres religiøse følelser.
De unge bliver hjernevasket til at hade demokratiet. Det er kernen i denne konflikt. Hvorfor er der ikke buddhister eller hinduer, der skaber sig som vilde og sætter Danmark i brand?
De er også fremmede her i Danmark og kan have det endnu mere svært med både kulturen og sproget. Svaret er simpelt: Fordi de nævnte grupper ikke har fanatiske præster, der prædiker had, hævn og deler verden op i de troende og de vantro.
Ballademagerne har ikke brug for flere fritidsklubber. De har brug for akut hjælp. De skal hurtigst muligt reddes fra imamerne, Hizb-ut-Tahrir og andre forførere. De må ikke hjernevaske disse børn til at tro, at Danmark hader dem.
De må ikke bilde disse letpåvirkelige unge mennesker ind, at danskerne er urene, fordi de er ‘vantro’, eller at danske kvinder er ludere og derfor ikke fortjener respekt.
De opfordrer dem måske ikke direkte til voldshandlingerne, men med deres hate-speech sår de hadets frø i børnenes sind.
»Vi har religionsfrihed i Danmark, derfor må du ikke gøre grin med islam,« sagde en indvandrer til mig, der præsenterede sig som medlem af en eller anden fædregruppe. Det vigtigste er at give unge andengenerationsindvandrere demokratisk dannelse. Det får de ikke, hvis deres læremestre ikke aner, hvad religionsfrihed betyder.
Eller hvad demokrati betyder. Vi må ikke tro,
at blot fordi Danmarks ‘vogter’ sover trygt i en fugtig kælder i Helsingør,
så kan vi tillade os at gøre det samme. Nu er det på tide at vågne op.
Danmark må aldrig blive Danmarkistan.
Farshad
Kholghi