“Che put the barrel to the back of the boy's neck and blasted”1
 

Du kan læse meget mere på http://www.fredogfrihed.org/che

Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
 

”Ernesto Guevara blev født i Argentina i 1928. Familien var velhavende og efter
at Ernesto havde taget en medicinsk embedseksamen, kunne man mene, at
hans livsbane lå klar. Men undervejs i studierne, i begyndelsen af 1950´erne,
havde han sammen med vennen Alberto Granada genemført en rejse gennem
Sydamerika på motorcykel – en tur han optegnede i sin såkaldte
motorcykeldagbog ”Un diaro per un viaggio in motocicletta.”
I Motorcykeldagbøger skrev han blandet andet følgende, hvad Robert Redford valgte ikke at
medtage i sin forherligende film The Motorcycle Diaries (2004).
”Vi vil gøre vore hjerter ondskabsfulde, hårde og urørlige […] Vi vil ikke gyse over synet
af et hav af fjendens blod. Uden nåde, uden at skåne, vil vi dræbe vore fjender i
tusindtal; lad dem drukne i deres eget blod. Lad der være floder af borgerskabets blod –
mere blod, så meget som muligt. [Citerende Felix Dzerzhinsky, lederen af den sovjetiske
Cheka i 1918:] Gal af raseri vil jeg stænke mit gevær rødt, idet jeg slagter enhver fjende,
der falder i mine hænder! Mine næsebor udspiles, idet de nyder den skarpe lugt af krudt
og blod. Med mine fjenders død forbereder jeg min væren for den hellige kamp og
tilslutter mig triumferende proletariatet med et bestialsk hyl.” 2
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”Han sugede til sig af indtryk af livsforholdene i de forskellige lande, besøgte
undervejs spedalskhedslejre, og tilbragte heriblandt nogen tid i en af de største
lejre i Amazonas jungle i Peru. Ernesto vendte hjem, færdiggjorde sine studier
og rejste atter afsted på en rejse, der i endnu højere grad vakte hans politiske
engagement.”
Det var i denne tid, mens de russiske tvangsarbejdslejre (Gulag) stadig aflivede politiske fjender og
uskyldige bønder at han udviste beundring for Stalinismen. I december 1953 skrev han
eksempelvis følgende til sin tante Beatriz:
”Foran et billede af vores gamle, meget begrædte, kammerat Stalin [har jeg sværget], at
jeg ikke vil hvile før, jeg ser disse kapitalistiske blæksprutter udryddet.” 3
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”Denne gang var han i Bolivia vidne til tin-minearbejdernes opstand, senere
oplevede han på nært hold det guatemalanske demokratiske styre med dets
venstreorienterede præsident Jacobo Arbentz blive kuppet, et kup, der blev
gennemført ved selskabet United Fruits og CIAs fælles indsats. Under
urolighederne søgte han tilflugt på den argentinske ambassade og kom
herfra til Mexico sammen med Hilda Gadea, en peruvianer, der opholdt sig i
politisk eksil og som han havde mødt i Guatemala.”
I Mexico beklagede Che at den socialistiske regering under Jacobo Arbenz havde mistet magten,
og i et brev til sin tidligere kæreste - forklarede han hende hvad Arbenz burde have gjort:
”Hvis der havde været nogle henrettelser, ville regeringen have beholdt en kapacitet til
at slå igen.” 4
1 Initiativet Fred og Frihed takker Ph.d. Jesper Rosenløv for notater til udarbejdelse af denne artikel.
2 Bl.a. gengivet hos H. Fontova (2004)
3 J. G. Castañeda (1997) s.62, J. L. Anderson (1997), s.167. Stalin var død i marts samme år
Denne artikel samt yderligere information om Che Guevara kan ses på internetadressen:
http://www.fredogfrihed.org/che
2
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”I Mexico blev Hilda gravid og i august 1955 blev hun og Ernesto gift. På det
tidspunkt havde Ernesto mødt Fidel Castro, en ung og selvsikker erklæret
revolutionær, og med ham flere andre eksil-cubanere. Opsat på at vælte den
cubanske diktator, Fulgencio Batista, havde Fidel og hans kammerater allerede
et kupforsøg bag sig. Det hele var dog endt i et mislykket angreb. Ernesto, der
havde fået kælenavnet ”Che” - argentinsk udtryk for ven, sluttede sig til
kredsen, i første omgang som læge, men fra 1956 med i front da gruppen
landede i Cuba med fartøjet Granma.”
Efter i 1955 at have sluttet sig til Castro og Bevægelsen af 26. juli, begynder de i november 1956
kampen mod Bastista. Che får kommandoen over en ’kolonne’ af guerilla’er, og bliver hurtigt en af
Castros mest betroede mænd og opnår den højeste rang (major). Che gør sig dog hurtigt mere
bemærket for sin hårdhed overfor sine underordnede end militær duelighed. Bl.a. lader han en ung
mand (dreng) henrette uden rettergang for at have stjålet en smule mad. I denne tid kommer Che i
modstrid med de demokratiske guerilla-kommandanter (som han senere får mulighed for at
udrense og myrde).5
Che likviderer personligt flere desertører og mistænkte Batista-spioner, bl.a. Eutimo Guerra, hvis
ejendele (hans ur) han ifølge sin egen dagbog efterfølgende selvtilfreds tager i sin besiddelse.6
Han pålægger sine underordnede (Jaime Costa Vázquez, Ramiro Valdés) at dræbe mistænkte,
hvis de er i tvivl. Senere skyder han Aristidio, en bonde, der havde udtrykt ønske om at rejse væk
så snart oprørerne drog videre. Ligeledes beordres en bror til en af hans egne kammerater,
Echevarría, henrettet. Hans forbrydelse er ikke specificeret, men han ”måtte betale prisen.” Til tider
arrangerer Che skinhenrettelser som en form for psykisk tortur.7
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”I tre år drev de guerillakrig, med base i bjergkæden Sierra Mastre i den sydlige
ende af Cuba. Den lille gruppes taktik var at vække til oprør blandt
bønderne, da oprørerne tre år senere, i januar 1959, indtog Havana, var de
knap 20 mænd, der overlevede landgangen, blevet forøget med et par tusind.”
I sin cubanske krigsdagbog bemærker Che ligeledes om de cubanske bønder: ”At afvise os satte
dem i fare, da den revolutionære justits var hurtig.”8 Che afviser at frigive tilfangetagne fjender efter
deres afvæbning, hvad dog er Castros strategi.9 I sin bog Tocayo beskriver den cubanske oprører,
Antonio Navarro, hvorledes Che udførte psykisk tortur mod sine tilfangetagne.10
Che foreslår, at røve banker for at finansiere oprøret. Dette afvises dog af Bevægelsen af 26. juli,
hvilket Che med foragt anser som et udtryk for ”social konservatisme”.11 På dette tidspunkt var Che
for længst blevet overbevist kommunist. Den 14. december 1957 skrev han eksempelvis følgende
til René Ramos Latour (’Daniel’):
”Jeg tilhører i kraft af min ideologiske dannelse dem, der tror, at løsningen på denne
verdens problemer ligger bag det man kalder jerntæppet.” 12
4 A. V. Llosa (2005)
5 P. Fontaine (2002) s.735f., J. L. Anderson (1997), s. 237.
6 J. L. Anderson (1997) s. 237 jf. H. Fontova (2004)
7 A. V. Llosa (2005), H. Fontova (2004)
8 S. O’Hagan (2004)
9 J. L. Anderson (1997) s. 103
10 H. Fontova (2004)
11 J. G. Castañeda (1997), s. 129, J. L. Anderson (1997), s.347, A. V. Llosa (2005)
12 J. Verès-Leroux (1998) s.735, Taibo (1997) s.109ff., C. Franqui (1980) s.269
Denne artikel samt yderligere information om Che Guevara kan ses på internetadressen:
http://www.fredogfrihed.org/che
3
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”Da Che, sammen med Camilo Cienfuegos, havde vundet byen Santa Clara,
en vigtig bastion midt på øen…”
Ifølge den tidligere oprører, Marcelo Fernándes-Zayas, lod Che over 20 mennesker (casquitos)
henrette efter indtagelsen af Santa Clara.13
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”… kunne der skabes forbindelse mellem oprørernes tropper i syd til den
nordlige ende af øen, målet var at indtage Havana. Sejren fulgte kort tid
efter. Che havde i bjergene forelsket sog i Aleida March, en ung oprører, og i
løbet af et halvt år fra indtagelsen af Havana blev han skilt fra Hilda og gift med
Aleida.”
Sandheden er at da Che og de øvrige oprørere efter kom til Havana mødte de ikke nævneværdig
modstand. Et oprør i Havana havde allerede tvunget Batista til at flygte, og først den 8. januar
kommer Castro og hans barbudos indtog i hovedstaden. Castro gør sig selv til militærets
øverstkommanderende. De rivaliserende demokratiske Batista-fjendtlige styrker (især Directoria
Revolucionario) tvinges til at nedlægge våbnene. En fem måneder lang udrensning begynder.
Ekstraordinære ’domstole’ nedsættes og Cabãna-fængslet, Palais des Sports og Santa Clarafængslet
bliver skueplads for massehenrettelser, en del offentlige. Mindst 600 likvideres i denne
første udrensningsbølge, flere tusinde følger i årene efter.14
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”I de følgende seks år arbejdede han for det nye styre i Cuba på forskellige
fremtrædende poster samtidig med, at der blev foretaget en altomfattende
omstrukturering af samfundet til et socialistisk land. I samme periode fødte
Aleida ham fire børn - Camilo, Aliusha, Celia og Ernesto.”
Che tilhører sammen med Castro og dennes broder, Raul, den absolutte inderkreds blandt de
kommunistiske oprørere og kommer til at bestride adskillige topposter i den nye regering. Castro,
Raul, Che (der er leder af kommunistpartiets militære komite) og Ramiro Valdés opretter sammen
med spanske KGB-agenter (Angel Ciutah) hurtigt ”sikkerhedsorganer” (efter Tarará-møderne). 15
Che påtager sig hvervet som ”prokurør”, der afgør henrettelsessager. Han nedsætter sig som
kommandør i Cabãna-fortet, der som fængsel bliver skueplads for talrige vilkårlige henrettelser
under Ches ledelse. Juristen José Vilasuso er vidne til de uretfærdige rettergange styret af Che.
Fængselspræsten Javier Arzuaga overværer over 50 henrettelser, herunder af drengen Ariel Lima,
som Che nægter at benåde.16 Cabãna-fængslet bliver Cubas mest berygtede fængsel (bl.a. p.g.a.
torturen og stedets små kachotter, el. ”rottehuller”).
Ifølge flere afhoppere underskrev Che mellem 5-600 dødsdomme. Den cubanske jounalist Luis
Ortega, der havde kendt Che siden 1954, sætter i sin bog Yo Soy El Che imidlertid tallet til 1.897,
mens Daniel James i sin Che Guevara: A Biography anslår, at Che lod flere tusinde myrde under
de første år af Castros regime. Che gjorde det til sin politik at føre den henrettedes familier og
venner forbi den henrettedes synderskudte lig som led i sin afskrækkelsessstrategi. Ifølge digteren
og menneskerettighedsaktivisten Armando Valladares, der bl.a. var fange i Cabãna-fængslet,
havde Che en ”særlig personlig interesse” i forhør, tortur og henrettelse af fanger:
13 A. V. Llosa (2005)
14 P. Fontaine (2002) s.732, J. Verès-Leroux (1998) s.179-189, H. Thomas (1971) s.1071ff. “Retssagerne“ bevidnet af
Barry Farber.
15 J. G. Castañeda (1997), s. 146, A. V. Llosa (2005)
16 P. Fontaine (2002) s.736, , J. L. Anderson (1997), s. 386-90, J. G. Castañeda (1997) s.143, A. V. Llosa (2005). Se
ligeledes A. Sinclair (1970)
Denne artikel samt yderligere information om Che Guevara kan ses på internetadressen:
http://www.fredogfrihed.org/che
4
”I knew Che Guevara. He was an assassin, unscrupulous to the core. Many died at his
hands, and many more died on his orders. His legend is pure fiction, masterfully
manipulated by his fellow Communists and the nostalgic Left. Add to their numbers
every misguided liberal, a gullible multitude resembling the deluded masses who
believed the cowardly lies of the Communists about Katyn...” 17
Che var ikke bare en koldblodig morder for hvem målet tillod alle midler, men han var i det hele
taget ikke den store tilhænger af menneskerettighedsbegrebet. Følgende udtalte han kort efter
magtovertagelsen:
”Juridiske beviser er unødvendige i forbindelse med det at sende folk foran
henrettelsespelotonen. Sådanne procedurer er en arkaisk bourgeois detalje. Dette er en
revolution! Og en revolutionær må være en kold dræbermaskine motiveret af rent had.
Vi må skabe en paredon’ens (henrettelsespælens) pædagogik.” 18
Ifølge journalisten Luis Ortega gav han følgende ordre:
”We have to work at night, he tells Duque Estrada, a young lawyer from Santa Clara
province... The human mind offers less resistance at night than during the day. In the
stillness of night, the moral resistance weakens. Do all interrogations at night. -Yes,
Major. - It isn't necessary to find whether the man is innocent or not. We only need to
know if it is necessary to shoot him. That is all. - Yes, Major. –... The prisoner should
always have the opportunity of arguing his innocence before shooting him. And this
means, listen to me, that the prisoner will always be shot, no matter what his defense is.
We should not go wrong on this. Our mission is not to give a due judicial process to
anybody, our mission is to make the revolution happens, and that is why we should
start with a judicial process."19
Eksil-cubaneren Pierre San Martin berettede i 1997 således om en oplevelse han havde som Ches
fange i slutningen af 1959:
”Thirty-two of us were crammed into a cell…Sixteen of us would stand while the other
sixteen tried to sleep on the cold filthy floor. We took shifts that way. Actually, we
considered ourselves lucky. After all, we were alive. Dozens were led from the cells to
the firing squad daily. The volleys kept us awake. We felt that any one of those minutes
would be our last…One morning the horrible sound of that rusty steel door swinging
open startled us awake and Che’s guards shoved a new prisoner into our cell. His face
was bruised and smeared with blood. We could only gape. He was a boy, couldn't have
been much older than 12, maybe 14. ’What did you do?' We asked horrified. 'I tried to
defend my papa,' gasped the bloodied boy. 'I tried to keep these Communist sons of
bitches from murdering him! But they sent him to the firing squad.'" [Drengen hentes
atter ud af cellen] We all rushed to the cell's window that faced the execution pit…We
simply couldn't believe they'd murder him! Then we spotted him, strutting around the
blood-drenched execution yard with his hands on his waist and barking orders – the
gallant Che Guevara. "Kneel Down!" Che barked at the boy. ”Assassins!” We screamed
from our window. ”Murderers!! How can you murder a little boy!
17 A. Valladares blev fængslet i 1960 og løsladt i 1982. Hans oplevelser som politisk fange er beskrevet i bogen Against
All Hope (1986)
18 H. Fontova (2004)
19 L. Ortega (1970) citeret af E. Echerri (2001)
Denne artikel samt yderligere information om Che Guevara kan ses på internetadressen:
http://www.fredogfrihed.org/che
5
"I said, kneel down!" Che barked again. The boy stared Che resolutely in the face. "If
you're going to kill me," he yelled. "you'll have to do it while I'm standing! Men die
standing!" ”Cowards! Murderers! Sons of bitches!” The men yelled desperately from
their cells. ”Leave him alone! How can…?!" And then we saw Che unholstering his
pistol. It didn't seem possible. But Che raised his pistol, put the barrel to the back of the
boy's neck and blasted. The shot almost decapitated the young boy. We erupted. We
were enraged, hysterical, banging on the bars. 'Murderers! Assassins!' His murder
finished, Che finally looked up at us, pointed his pistol, and blam-blam-blam! emptied
his clip in our direction. Several of us were wounded by his shots." 20
I maj 1960 gennemføres en landbrugsreform under Castros ledelse. Hæren overtager bl.a.
kontrollen med hundrede godser i Camagüey-provinsen, hvad førte til stadigt dybere
modsætninger mellem på den ene side de mere moderate og demokratiske elementer i regeringen
og de radikale marxister på den anden (dvs. Castro, Raul, Che).
I juni samme år afblæses planen om at afholde de ellers lovede demokratiske valg. Forfatningen af
1940, der garanterer fundamentale rettigheder ophæves. Castro (Líder Máximo, ”den øverste
leder”) og hans inderkreds regerer alene pr. dekret. Et af de første dekreter forbyder alle politiske
partier. Castro, Raul og Che påbegynder udrensningen af demokraterne i regeringen. Den
midlertidige præsident for republikken, Manuel Urrutia, hindres adgang til ministermøderne.
I juli forlader flere demokrater regeringen. Bl.a. nedlægger republikkens præsident,
udenrigsministeren og socialministeren deres hverv. 21 Fra juli til august rejser Che bl.a. til
Mellemøsten, hvor han møder Ægyptens præsident Nasser. Ifølge Nassers erindringer, spurgte
Che ham, hvor mange, der havde forladt Ægypten p.g.a. hans landreformer. Da Nasser svarede,
at det havde ingen, sagde Che vredt, at måden, hvorpå man kunne måle dybden i forandringerne,
var at se på det antal af mennesker ”der følte, at der ikke var plads til dem i det nye samfund.”
22
I august igangsættes en arrestationsbølge i den gamle oprørshær for at forhindre et nyt statskup.
Gamle oprørsveteraner udsættes på Castros, Rauls og Ches foranledning for skueprocesser (bl.a.
Huber Matos og hans slægtninge p.g.a. ”anti-kommunisme”). I Santa Clara-fængslet henrettes 381
og i La Loma de los Coches henrettes mere end 1000 ”kontrarevolutionære”. 23
En oprørsbevægelse vendt mod Castros regime tager nu form i bjergene omkring Escambray bl.a.
under ledelse af tidligere minister for offentlige arbejder Manolo Ray. Kampene varer i fem år og
oprørsbevægelsen bekæmpes v.h.a. deportationer af landbefolkningen og henrettelser.24 Til at
udføre dette oprettes en sikkerhedstjeneste (Direktoratet for Statens Sikkerhed (DSS, ”Det røde
Gestapo”) under ledelse af Ramiro Valdés. 25 Che tager aktivt del i udrensningerne og
henrettelserne, der giver ham mulighed for at komme gamle våbenfæller, der var forblevet
demokrater, til livs. Bl.a. lader han en af de unge ledere af anti-Batista-guerillaen, Jesús Carreras
Zayas, der tidligt havde været imod hans politiske linje, henrette.26
Som økonomiminister (fra oktober 1959) og direktør for centralbanken (fra november) indfører Che
et sovjetisk økonomisk system (”ren og uforfalsket stalinisme” 27). Herved formår han at ruinere
centralbanken og føre sukkerproduktion til nær kollaps. Der indføres rationering og Che indstifter
20 P. San Martin (1997)
21 P. Fontaine (2002) s.733, 735, H. Thomas (1971) s.1197, 1202f.
22 A. V. Llosa (2005)
23 P. Fontaine (2002) s. 737, H. Thomas (1971) s.1233-57
24 P. Fontaine (2002) s. 734. Bekæmpelsen af Escambray-oprørerne, se E. Encinosa (1994)
25 P. Fontaine (2002) s. 738
26 P. Fontaine (2002) s. 737
27 S. Farber (1998)
Denne artikel samt yderligere information om Che Guevara kan ses på internetadressen:
http://www.fredogfrihed.org/che
6
ligeledes ”frivilligt arbejde” på søndage, ligeledes efter sovjetisk mønster. Trods sine idealer bor
Che naturligvis selv i Havanas eksklusive kvarter. 28
Bestræbelserne på at omdanne Cuba til et totalitært diktatur efter stalinistisk mønster fortsatte i
1960. Fra januar til juli undertvinges den frie presse på Cuba, og kun det kommunistiske Hoy
tillades. Domstolene mister deres uafhængighed. De sidste demokrater tvinges ud af regeringen
(finansminister Rupo Lopez Fresquet går i landflygtighed). Den første store udrejsebølge finder
sted (ca. 50.000 mennesker, hovedsagligt veluddannede og folk fra middelklassen, flygter). I
september oprettes et overvågnings- og angiverisystem, de såkaldte Komiteer til Forsvar for
Revolutionen (KFR). Disse er opdelt i cuadra’er (boligkarreer), hvor indbyggerne og en ansvarlig
ledelse har til opgave at optrevle ”kontrarevolutionær” virksomhed. I efteråret igangsættes en ny
arrestationsbølge. Bl.a. arresteres de tidligere oprørsleder William Morgan og tidligere
landbrugsminister Humberto Sori Marin. (Morgan udsættes for en pinefuld henrettelse i feb. 1961 i
Cabãna-fængslet). Studenterlederen Pedro Luis Boitel arresteres (dør maj 1972 efter
sultestrejke).29
Che er også aktiv dette år. Bl.a. yder han sit bidrag til det nye regime med en nyskabelse. På
halvøen Guanaha (Guanahacabibes-regionen) opretter Che regimets første
”forbedringsarbejdslejr” (dvs. tvangsarbejdslejr) for politiske fanger. 30 DSS og MEHP (UMAP)
følger Ches eksempel og opretter i årenes løb en lang række koncentrationslejre, hvor tusindvis af
politiske fanger interneres. I løbet af 60’erne ca. 30.000 fanger, et sted mellem 7.000 og 10.000
henrettes her. 31
I sin nye koncentrationslejr internerer Che dem, der har forbrudt sig imod det han kalder ”den
revolutionære moral” (dvs. folk, der har gjort sig skyldige i druk, løsgængeri, manglende respekt for
autoriteter, dovenskab og afspilning af høj (amerikansk) musik). Her kan de blive ”genopdraget
igennem arbejde.” 32 Che’s gamle kammerat fra Bolivia, Régis Debray, beskrev ham således:
”En fuldblods tilhænger af et autoritært styre.” […] ”Det er ham, og ikke Fidel, der i 1960
på halvøen Guanaha har opfundet den første ”forbedringslejr” (vi ville sige
tvangsarbejdslejr)…” 33
Fra dette tidspunkt lader Che de dødsdømte kneble før deres henrettelse.
Che foranstalter ligeledes kommunistisk indoktrinering af ungdommen. I marts 1960 udtaler han:
”… man må konstant tænke på massernes vegne og ikke på individets… Det er en
forbrydelse at tænke på individet, da individets behov aldeles svinder ind, idet det
sættes overfor det menneskelige konglomerats behov.”34
28 P. Fontaine (2002) s.736f.
29 P. Fontaine (2002) s.733f., 738, 745. Morgans henrettelse beskrevet af medfangen John Martino, se beretningen hos
P. D. Bethel (1969) s.192
30 P. Fontaine (2002) s. 736, 740, R. Debray (1996) s.185, Anderson (1997) s. 567, Castañeda (1997) s.178
31 P. Fontaine (2002) s. 740. S. Farber (1998) konkluderer: ”Clearly, Che Guevara played a key role in inaugurating a
tradition of arbitrary administrative, non-judicial detentions, later used in the UMAP camps for the confinement of
dissidents and social "deviants": homosexuals, Jehovahs Witnesses, practitioners of secret Afro-Cuban religions such
as Abakua, and non-political rebels. In the 80s and 90s this non-judicial, forced confinement was also applied to AIDS
victims.” Cubas koncentrationslejre er behandlet i Néstor Almendros’ dokumentarfilm Improper Conduct (1984) og
Nobody Listened (1989)
32 P. I. Taibo (1997) s.178 jvf. H. Fontova (2004)
33 R. Debray (1996) s.184
34 P. Fontaine (2002) s.736
Denne artikel samt yderligere information om Che Guevara kan ses på internetadressen:
http://www.fredogfrihed.org/che
7
I taler i juli og august lyder det helt i samme stil at ”Individualismen må forsvinde fra Cuba” og
”Morgendagen burde byde på en absolut udnyttelse af individet til gavn for fællesskabet.” 35
Dette år rejser Che til flere lande i østblokken. Kim Il Sungs Nordkorea er det land, der imponerer
ham mest. 36
I marts 1961 gennemfører DSS og KFR en kæmperazzia. Hundredtusinde personer afhøres og
mange tusinde føres til indespærringscentre (stadioner, gymnastiksale etc.). Efter
Svinebugtsinvasionen (17. april) henrettes de oppositionsfolk, der allerede er taget i forvaring. Med
Ches ord: således, at de kontrarevolutionære ”aldrig løfter hovedet igen”. I maj afblæses
demokratiske valg endegyldigt Alle religiøse skoler lukkes og deres bygninger konfiskeres. I
september udvises præster og klosterbrødre, mens erklærede kristne hindres adgang til
universiteter og karrierer i administrationen. Kunsten underlægges kontrol, og hvor digterne Jorge
Valls og Ernesto Diaz Rodriguez fængsles, så må forfatteren Ernesto Padillo udøve ”selvkritik”.
Sidstnævnte valgte dog senere at forlade Cuba. En løsning Reinaldo Arenas også valgte.37
Che bliver dette år industriminister. I denne funktion forsøger Che at industrialisere Cuba med det
resultat at store arealer af skov fældes og andre naturområder forurenes. Industrialiseringen slår
dog fejl og høsten halveres mellem 1961 og 1963. Cuba må de næste tre årtier overleve v.h.a.
sovjetiske subsidier.
Che er fortsat kommandør i Cabaña-fængslet. En eksil-cubaner, der flygtede fra Cuba da hun var
22, fortalte journalisten S. M. Smith sin historie:
”Her father was a professor of physics and mathematics at a religious school in Havana.
Like many at the start of the revolution, he supported Castro and believed he heralded
an emergent democracy. The Batista regime was corrupt, repressive and wildly
unpopular. However, when Castro declared that he was a follower of the Marxist
ideology, many of those professionals who once supported him started to conspire
against him. On October 21st, 1961, her father was taken away. His family did not know
where he was taken, or if he was alive, for an entire year. With neither an attorney nor a
trial, he was given 20 years in prison, escaping a longer sentence (or execution) only
because of the weakness of the evidence against him. Most of his colleagues and coconspirators
were executed or given 30 years, also without anything resembling due
process. During his first months in prison, he was tortured by being kept in a small
closet where he could not stand up straight or sit or lay down, and without any food or
water. They played tapes of a woman screaming, and he was told that it was his wife
being tortured. He remained in prison for the next 18 years. In La Cabana, he witnessed
firsthand the horrors of Che Guevara. Raul Castro and Che frequently called all of the
prisoners to a lineup. They would both walk up and down in front of the line of men for a
while until Che would stop randomly and say, “From here to the end of the line, execute
them all.” Those spared were sent back to the cells to listen to the firing squad. It was
often Che himself who fired the last bullet into the heads of the dying.” 38
I august I august arresteres fagforeningsleder David Salvador og fagforeningerne undertrykkes.39
35 J. L. Anderson (1997) s.470, 478
36 A. V. Llosa (2005)
37 P. Fontaine (2002) s.734f., 742, H. Thomas (1971) s.1365, 1371, A. V. Llosa (2005)
38 S. M. Smith (2005)
39 P. Fontaine (2002) s.734
Denne artikel samt yderligere information om Che Guevara kan ses på internetadressen:
http://www.fredogfrihed.org/che
8
I august 1962 havde Che sammen med Raul under en rejse til Sovjetunionen bedt om, at få
opstillet sovjetiske missiler på Cuba. Under missilkrisen krævede Che, at et atomangreb blev
igangsat mod USA. Således fortalte han den britiske rapporter Sam Russell (korrespondent for den
socialistiske avis London Daily Worker), at:
”… hvis missilerne havde været under cubansk kontrol, ville de være blevet fyret af…
Hvis der var blevet efterladt våben [dvs. atomvåben efter russerne forlod Cuba], ville vi
have brugt dem mod hjertet af USA, inklusiv New York, for at forsvare os mod
aggression.” Ifølge den venstreorienterede journalist, Philippe Gavis, biografi havde
Che pralet med, at ”dette land er villigt til at risikere alt i en ufattelig ødelæggende
atomkrig for at forsvare et princip.” 40
I 1963 samledes han kvindelige politiske fanger i Guanajay-fængslet, hvor de udsættes for vold og
ydmygelser.41 Fra juni måned påbegynder Che omfattende rejser for at udbrede
verdensrevolutionen. Che rejser til Argentina og derefter til adskillige afrikanske lande.
I 1964 rejste han til Kina, Sovjetunionen, Algeriet og Mali.
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”Efter den vellykkede revolution havde Che skrevet bogen Guerilla Warfare, en slags manual i
guerillakrig. Det var hans overbevisning, at der kunne drages nytte af erfaringerne fra Cuba i
resten af Sydamerika og i andre dele af verden. Af de årsager rejste han i 1966 til Congo for
at tilbyde hjælp og støtte, men de kommunistiske oprørsstyrker dér anså det for utidig
indblanding og Che og hans mænd måtte hurtigt trække sig tilbage.”
I 1965 til Congo, hvor han samarbejder med massemorderne Mulele og Kabila. Hans støtte til de
marxistiske oprørere er dog uden succes og med nederlag til følge.
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”Inden afrejsen havde han uheldigvis holdt en tale, hvor han måske nok var kommet til at love
lidt for meget. Han mente, derfor, at han ikke kunne vende tilbage til Cuba uden en sejr og
søgte nu efter andre mulige mål. Til sidst lykkedes det dog at overtale ham til at komme
tilbage for i Cuba at påbegynde træning af en guerillagruppe med Sydamerika for øje.”
I marts er han tilbage på Cuba. Hans kinesiske sympatier skaber muligvis splid mellem ham og
Castro. Mellem april og oktober opgiver Che sine officielle poster i Cuba. Che rejser formodentlig
tilbage til Congo, men er allerede året efter tilbage i Sydamerika.
I en tale i april til den trikontinentale kongres udtrykker Che sig således:
”Skab to, tre…mange Vietnam’er… Had er et element i kampen. Et ubønhørligt had til
fjenden fører os ud over de naturlige begrænsninger mennesket har arvet og forvandler
ham til en effektiv, voldelig, selektiv og koldblodig dræbermaskine.” 42
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”I slutningen af 1966 ankom Che med gruppen til Bolivia. Landets centrale placering
blev anset for at være et godt udgangspunkt for det, der var hans endelige
panamerikanske drøm – at nå hele Sydamerika herunder hjemlandet, Argentina. Men
forholdene i Bolivia var forfærdelige, det var bidende koldt og i lange perioder havde man
intet at spise. Militære sejre var der ingen af og mange mænd omkom undervejs.”
40 Interview i London Daily Worker, 4 dec. 1962, også hos J. L. Anderson (1997), A. V. Llosa (2005)
41 P. Fontaine (2002) s.742
42 Se bl.a. R. Debray (1996) s.186
Denne artikel samt yderligere information om Che Guevara kan ses på internetadressen:
http://www.fredogfrihed.org/che
9
I Bolivia forsøger Che at oprette en guerilla-bevægelse, men får betegnende nok ingen støtte fra
de lokale bønder. Ikke én slutter sig til hans undergrundsbevægelse,skønt bondebefolkningen
ifølge Ches teorier ville udgøre kernen i den revolutionære bevægelse i den 3. Verden.
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”Den 8. oktober 1967 blev Che taget til fange af den bolivianske hær. Hæren var støttet af
CIA. Dagen efter, den 9. oktober, blev Che henrettet og liget begravet et hemmeligt sted.
Først 30 år senere, i 1997, blev stedet lokaliseret.”
Isoleret og jaget fanges Che. Ifølge de soldater der deltog i tilfangetagelsen råbte han forinden:
”Skyd ikke! Jeg er Che. Jeg er mere værd for jer i live end død.”
CIA-agenten, Félix Rodríguez, konfronterer Che m.h.t. ”de omkring totusind” henrettelser han
havde været ansvarlig for i tidens løb. ”Han sagde, at de alle var CIA-agenter og kommenterede
ikke antallet.” Che henrettedes d. 8. oktober 1967.43
Fra denne udstillings Che biografi af Malou Erritzøe
”Med henrettelsen sluttede Che´s liv, men myten levede videre. Che´s død blev negeret ved
slagordet ”Che vive” og gennem den hurtige udbredelse af Kordas portræt blev Che
personificeringen af tro, viljestyrke og offervilje.”
Som det med al ønskelig tydelighed fremgår af ovenstående, så kan historien om Ernesto ’Che’
Guevara, ikke på nogen måde forsvare den romantiserende udgave af samme, som udstillingens
arrangører kolporterer via hjemmesiden på skrift, og ved udstillingens blotte eksistens med sit
samarbejde med det kommunistiske Cuba og ved besøget af Che’s søn.
Che var ikke en idealistisk frihedskæmper, men derimod en brutal morder, som fascineret af
stalinistisk totalitarisme var en byrde for det cubanske folk og andre som blev berørt af hans
ageren. Før revolutionen tvang han helt uskyldige bønder til at deltage i sin hærgen, og med sin
opvækst i langt bedre vilkår, var han mere langt mere en kriminel Café-revolutionær end et folkeligt
idol.
Efter revolutionen begyndte han sammen med Cubas nuværende diktator Fidel Castro at
konsolidere sin magtbase i en grad som bringer minder frem om Kim il Sungs Nordkorea. Et land
han tidligere havde besøgt. Che fik ansvaret for arbejdslejre hvor politiske fjender, kunstnere,
dissidenter og det der lignede blev fængslet, tortureret og myrdet ikke bare på Che’s kommando –
men på et system udviklet og iscenesat af ham selv – der også fandt stor fornøjelse i gerningen
som bøddel.
Længe før ’Che' blev født, skrev den engelske poet Oscar Wilde et teaterstykke hvori
hovedpersonen Erskine affærdiger beskyldninger om kynisme i forhold til en netop afdød med
følgende velvalgte ord:
A thing is not necessarily true because a man dies for it.
(Oscar Wilde, 1898 The Portrait of Mr. W.)
43 A. V. Llosa (2005)